Udskiftning af dæksluge - LM 27

De efterhånden medtaget tagluger på LM 27 kræver mere og mere vedligeholdelse for at holde tætte.

Plexifix har udvirket en ny type oplukkelig ABS/Akryl luge, som nøjagtigt passer i det eksisterende hul til ruf lugen. ABS plast er meget slagfast og den røgfarvede 10mm akryl kan tåle minimum 110 kg belastning.

(1)
Afmontering er enkel. De 4 trælister indvendigt skrues af og fjernes med en skruetrækker eller lignende. (de kan god binde lidt da de igennem årene nok har fået en del lak). Bag ved listerne sider der 12 skruer som skrues ud.

(2)
Mellem glasfiberkanten og træ-lugen er påført silikone. Denne samling skæres med en hobbykniv, herefter er hele træ-lugen til at skubbe op. Glasfiber kanten indvendigt og udvendigt afrenses for silikone og andet skidt.

(3)
Den ny luge påføres dobbeltklæbende tape / Tec 7 hele vejen rundt ca. 2mm fra yderkanten. (Her kan også bruges en hvid TEC7 fuge). Afdækningsmasken fjernes og lugen placeres i hullet. (Det er en god ide at prøve lugen inden taipen er monteret).

(4)
Der bores i de 12 stk. huller i flangen og de 2x3 huller i hængslerne med ø3,5 mm. Pas på med ikke at bore hele vejen igennem.

(5)
I flangen skrues 12 stk. 4,2 x 15 mm undersænket rustfri skruer og i hængslerne 2 x 3 stk. 4,2 x 25mm.

(6)
På indersiden kan monteres det gamle lukketøj , og en hvid fuge påføres i kanten mellem den nye plastramme og glasfiberkanten.